Unikt vægmaleri fundet i Østerågade 17

I forbindelse med renovering af dansesalen i Østerågade 17, har vi fundet et unikt gammelt vægmaleri bag tapetet.

Maleriet menes at være fra år 1921 og forestiller bygningen, der i gamle dage hed Kompagnihuset.

En sjov detalje ses helt til venstre på maleriet, hvorpå Svalegården anes, der i dag ligger ved Hasseris Kirke. Bygningen lå oprindeligt på Nytorv, men blev i ca. 1952 flyttet til Hasseris.
Bygningen til højre, Østerågade 19-21 blev i 1919-1920 erstattet af en ny bygning, hvor Landmandsbanken havde til huse. De gik dog konkurs i 1921.

Billedet som kunstneren har malet efter menes at være fra omkring år 1870-1880.

City-Ejendomme Aalborg vil naturligvis bevare maleriet, der bliver restaureret af en dygtig konservator.

 

Du kan se flere billeder samt læse mere omkring Kompagnihuset her:

https://www.tv2nord.dk/artikel/dukkede-op-bag-tapetet-under-renovering

Østerågade 17, Kompagnihuset, billeder mv.

2019-05-15_Avisartikel omhandlende gammelt maleri i Østerågade 17

 

Læs flere indlæg