Tina & Lande

Privatlejer

Da Tina og Lande sad i Brasilien og skulle beslutte sig for, hvor de skulle bo, når de igen vendte hjem til Danmark, var de helt enige: de skulle bo i Aalborg centrum.

”Det vi savnede var både Aalborgs puls og dens anonymitet”, fortæller Tina, der elsker turen til bageren søndag morgen, før alle andre er stået op. ”Jeg har det som ejer jeg hele byen, når alt er stille og alle butikker stadig lukkede”.

Den lejlighed, som en veninde havde fundet til familien, levede ikke op til det, de havde vænnet sig til med eget hus. I frustration over naboerne i denne lejlighed, sagde de op uden at have noget andet at bo i.

”Vi blev anbefalet at kontakte City-Ejendomme Aalborg af en bekendt, som havde været på rundvisning i Toldkammeret, og som derfor havde set den høje standard, City-Ejendomme Aalborg står for. Derfor mente hun, at vi ville finde os til rette i en lejlighed hos dem”, husker Tina.

Netop på det tidspunkt var en totalrenovering af et tidligere loftsrum i en af City-Ejendomme Aalborgs bygninger i fuld gang. Da familien allerede havde sagt sin lejlighed op, skulle de finde et nyt sted at bo inden medio marts – og det var i virkeligheden 14 dage før, at renoveringen var sat til at skulle være afsluttet. Håndværkerne blev spurgt, om de kunne fremskynde den sidste del af opgaven – og det lykkedes at gøre lejligheden klar, så familien kunne flytte direkte ind uden først at skulle opmagasinere alting mellem flytningerne.

”Det var helt fantastisk at opleve den velvilje, som både Pia, Hans og deres håndværkere udviste. De stod på hovedet, for at vi kunne få tag over hovedet – og vi nåede at få indflydelse på, om der skulle en halv- eller hel væg op mellem stue og køkken – og vi fik flyttet væggen til børneværelset, så sønnen fik mere plads. Hvor tit har man lige mulighed for det som lejer”, spørger Tina.

Familien har netop skrevet lejekontrakt med City-Ejendomme Aalborg for tredje gang og flytter til sommer ind i en 118 kvm lejlighed med hems og egen parkeringsplads i Aalborg midtby efter at have boet i gågaden i to forskellige lejligheder på hhv. 100 og 184 kvm.

”Vi har boet 11 steder i Aalborg midtby, så vi ved, hvad vi taler om, når vi siger, at vi foretrækker at bo hos City-Ejendomme Aalborg. Man kan næsten sige, vi er blevet en del af familien”.

Læs flere udtalelser