Emilie & Jens

Privatlejer

Emilie boede allerede i en fantastisk lejlighed. Så mødte hun Jens. Og Jens forelskede sig både i Emilie og i hendes tarteletter, så Jens endte med at være mere i Emilies lejlighed end i sin egen. Indtil de besluttede sig for at flytte sammen.

Både Emilie og Jens faldt pladask for lejligheden, der blandt andet har stuk, rosetter og højt til loftet, men måske af hver sin grund. Emilie lagde mærke til de smukke, sæbebehandlede gulve og satte pris på, at karnappen i lejligheden og skydedørene mellem de to stuer var blevet restaureret og holdt i sin oprindelige stand. Noget, som hun grundet sin faglighed ved ikke kendetegner ret mange lejelejligheder i Aalborg. Og Jens faldt primært for beliggenheden.

”De detaljer, som der er kælet for her i lejligheden, kan i virkeligheden ”ikke svare sig” i forhold til at tjene penge. De hårde hvidevarer er i lækre mærker, og lejligheden er så god isoleret, at vi ikke hører støj fra hverken naboer eller gaden. Og holder naboerne fest, sætter de naturligvis en seddel op om det”, uddyber Emilie.

Hvis der er det mindste – om det så er en lille ting med køleskabet, står der en vicevært og klarer problemet med det samme, hvilket parret sætter meget pris på. De oplever, at det ikke er noget at sætte en finger på som lejere.

Da Jens arbejder i Nørresundby, ville det i virkeligheden være lettere at bo i Nørresundby.

”Vi oplever byens puls i højere grad, end hvis vi boede i Vestbyen eller i Nørresundby, så vi bor det rigtige sted. Og uanset, hvor du kommer til at drikke et glas rødvin for meget, kan du praktisk taget vælte lige hjem i seng”, smiler Emilie, der elsker at bo tæt på Aalborgs natteliv.

Parret bor nabo med almindelige mennesker, der er søde og hensynsfulde. Vaskekælderen er ordentlig, og City-Ejendomme holder styr på, at storskrald, som kan være til gene for adgangen til cykelkælderen, bliver fjernet, så der også er pænt og ordentlig i området uden om bygningen. Emilie fremhæver, at der er styr på lovgivningen og synes, det var helt exceptionelt, at Pia fra City-Ejendomme Aalborg tog sig tid til at gennemgå lejekontrakten med dem, før de skrev under. Den høje standard mener Emilie er et klart konkurrenceparameter for City-Ejendomme – også i fremtiden.

Læs flere udtalelser